Et barns selvværd styrkes bl.a. når det oplever at det KAN selv. Selvhjulpenhed er derfor et af nøgleordene der går igen i min pasningsordning. Børnene inddrages i de praktiske gøremål. De kan være med til at rydde op før frokost, dække bord, at ligge deres egen klud i skraldespanden, tørre borde af osv. Selvfølgelig på det enkelte barns niveau.
I som forældre har en meget vigtig opgave i at støtte jeres barn, til at føle at det kan selv. Lad derfor jeres barn klare så meget som muligt selv, både derhjemme og når det er i Musik i Børnehøjde - det giver selvværd (selvfølgelig så det passer til den enkelte).
I Musik i Børnehøjde arbejder jeg ud fra Dagtilbudsloven §81a og §8, hvor jeg tilrettelægger en hverdag, der tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer:
Alsidig personlig udvikling
Social udvikling
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Natur, udeliv og science (f.eks. kigge på insekter i et forstørrelsesglas)
Kultur, æstetik og fællesskab
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes